Om Ry MC-Udstyr

Ry MC-Udstyr er ejet af Peter Just. Etableringen af forretningen er en realisering af en gammel drøm om at gøre min hobby til en levevej.
Visionen er at skabe en forretning med kvalitetsudstyr til motorcyklister i alle kategorier, og med særlig vægt på sikkerhed og touring. Vi arbejder hele tiden på at få de bedste produkter på hylderne. Halvarsson’s beklædning, Schuberth hjelme og Daytona støvler er eksempler på dette.
Ry MC er autoriseret Moto Guzzi værksted og vi har derfor en særlig interesse og indsigt i det hæderkronede italienske mærke med ørnen. Der vil altid være et alsidigt udvalg af brugte Moto Guzzi’er i forretningen, men vi sælger også andre mærker, primært cykler i kommission.
På værkstedet regerer Allan Holm, som er faglært motorcykelmekaniker med særlig erfaring i Suzuki og Honda. Vi servicerer også alle andre mærker og naturligvis Moto Guzzi .
Varesortimentet i butikken bliver løbende tilrettet efter kundernes ønsker. Kun med jeres hjælp kan vi gøre Ry MC til et attraktivt sted at handle, så lad os endelig få jeres mening om både varer, der er på hylderne, og dem I savner.
Et hjørne af butikken er indrettet med et lille kaffebord, hvor såvel de faste kunder som nyligt tilkomne udveksler erfaringer og fortæller historier fra de varme lande og omegn. Hjørnet har fået mange navne, f.eks. Sproghjørnet og Klogebordet, og tonen er rå, men hjertelig. Der er gennem årene opstået varige venskaber og udvekslet mange tips og det er ikke ualmindeligt, at der bliver brugt ca. et pund bønner på en dag.
Kig ind og vær med til at bevare Ry Mc som et mødested for motorcyklister i alle aldre.